LORTEFAR VERSION 3835282016394

Allan3 3

HERE WE GO AGAIN???

Yep endnu en gang har #LORTEFAR trådt ganske solidt – og mega usandsynligt sikkert i LORTEN. Jeg starter fra starten. Igår havde potentiale til at være en hyggelig aften. De store døtre skulle ud og Trick & Treate med veninder ( og seje forældre som støttede op! ) Hustruen skulle ud og spise sammen med kollegaer – og jeg var alene hjemme med de små. Der var rester i køleren og aftenen skulle være TOP hygsom.

JEG SKULLE LIIIIIGE uploade et indlæg med en video som jeg havde haft TOP problemer med et indlæg (bla bla bla – insider nørd snak i know… men pointen er relateret med problemet! ), og pludselig fik jeg uploadet med en forkert video. Nu tænker du sikker “hvorfor dælan sidder han med det imens børnene er oppe?” “hvorfor gør han det ikke bare senere” og JA hvis du skal være bagklog så har du ret. MEN vi fortsætter ned ad #LORTEFAR stien..

Jeg får varmet maden op og får kaldt de små til bords, og vi begynder at spise. Imens vi spiser er jeg hele tiden henne ved computeren og telefonen og ipads ( yep 2 stk… ) for at tjekke indlæg og lyd på videoen. Pludseligt hører jeg min 2 årige skønsak af en datter sige “Far kom hen og side ved bordet!”. Noomi ville spørges om hvordan hendes dag havde været. Det her lille individ og perfekte datter ville have lidt far opmærksomhed. Og det eneste jeg havde fokus på var mit upload. MIT FUCKING UPLOAD!!!

Mit hjerte sank. Har jeg virkeligt lært INTET i hele den her Blog periode. Har jeg ikke lært at jeg sidder med de ting når alle unger sover og er til stede når de er vågne? SHIT mand jeg har dårlig samvittighed. ISÆR fordi HUN JO HAR RET!! Det lille menneske har en pointe. Jeg skal ALDRIG derud hvor en af minde døtre siger sådan! Jeg forsøgte at slutte aftenen af med bog læsning og hygge. MEN det er skisme svært at se sine børn i øjnene efter den sætning…

SHIIIIIIT!

LORTEFAR VERSION 3835282016393

image

Så er vi her igen. Jeg announcede på insta at jeg ville blogge om idag. Så forholder det sig sådan at jeg faldt i søvn på sofaen. Nærmest i udmattelse og flovhed over idag. Jeg har været #LORTEFAR idag. Det eneste jeg kan være “stolt” over, er at det ikke var råbe kommandant far (som jeg var HER! ) som jeg var idag. NÆH jeg var simpelthen kikset glem hvad tid mikro spring gymnastik holdet er!!! Vi starter lige med noget andet… Ser i, det forholder sig sådan at de største døtre skal med mig (og min dejlige hustru) til london senere på måneden. Det ved de ikke men de skal have nye pas – og dermed også nye pasbilleder. Det var mig der havde tiderne nede på mikro spring OG mpg som merle ville prøve idag også – jeg vidste hvornår det hele startede. Jeg havde styr på det hele! Jeg var sikker på at de kunne nå det hele! Vi havde haft skolehjem samtale idag også og jeg havde OPTUR over hvordan hele dagen ville forløbe – og ligesom bare ville køre! Hustruen tog de store med til storbyen (eller det tætteste på en fotoshop som vi har) imens jeg gjorde Merle klar og ordnede frokost madkasser til imorgen! ALT  kørte som smurt! De store døtre kom hjem, de fandt spring gym tøj frem og tog det på på – og jeg tjekkede liiiige engang til hvad tid de skulle starte. Altså bare for at confirme at jeg jo havde opturs styr på det hele. PANIK!!!!! timen var IKKE kl 16:30 – nope den var så freaking fucking 15:30. Dette fandt jeg ud af kl 16:09 (okay måske var den det på vores ur i køkkenet som går foran – men fandme ikke så meget foran desværre…). SHIT hvad gør jeg? Kan jeg lyve for dem? Kan jeg give andre skylden (yep jeg er et stort menneske i panik som handler TOP voksent)? OK jeg besluttede at owne up! Jeg besluttede at sætte tøserne (og hustruen med det overbærende – DOG “fuck skat hvor er du kikset” blik) ned for at fortælle at JEG havde ødelagt muligheden for at de kunne komme afsted og prøve Spring Gymnastik (med resten af pige gruppen fra klassen PS!!!). Ava brød fuldstændig sammen. Smilla mente nøgternt at de jo bare kunne få en prøvetime imorgen. Jeg sagde så mange gange undskyld at jeg ikke kan huske at jeg sagde andet. Jeg tjekkede lige Merles MGP dans tid også OG yep der havde jeg OGSÅ set forkert. FUUUUCK mand! hvorfor er jeg sådan en LORTEFAR der bare er kikset!?!?!?! Merle kom afsted og Smilla tog med ned i hallen. Ava kunne ikke tage med ned i hallen. Jeg havde ødelagt hendes eftermiddag og hun havde brug for en pause fra hendes LORTEFAR – hey JEG havde brug for en pause fra mig også så jeg forstod TOP meget hvad hun mente. Merle havde en fest og det var dejligt – omend glæden var mest på hendes side. Spring gymnastik er så i næste uge (“ej far skal vi så vente EN HEL UGE??!!!” citat Ava – med tårer på) og JA jeg har tænkt mig at dobbelt tripple checke tiderne fremadrettet. Indtil jeg laver fejl igen. HIGH FIVE til mig – i hovedet med en stol….

SÆTTER JEG BARREN FOR LAVT FOR MINE DØTRE?

image

De største døtre er startet i skole igen. De går i Første klasse. Deres klasse har haft lidt udfordringer på baggrund af en meget livlig energi som børnehaveklasse læreren havde svært ved at takle. Vi var inviteret til klassens første forældremøde igår, og havde et par dage før modtaget (i min optik) et mega positivt brev omkring mere fokus på vores døtres klasse, for at komme den livlige og forstyrrende energi til livs. Der har været problemer hvor klassens timer simpelthen er stoppet før tid grundet uro i klassen. Vi har været bekymret over klassens udfordringer – men var sikker på at nye lærer OG denne fokus på problemet (med tilhørende klar handlingsplan) var lige hvad der skulle til.

Jeg sad til forældremødet, og havde totalt ja hat på. Indtil andre forældre trådte til med spørgsmålstegn til om de tiltag var nok. De krævede datoer og andre handlingsplaner. Der blevet nærmest snakket exit strategier osv. Jeg blev mere og mere rystet. Ikke fordi jeg mener at vi skal være enige – slet ikke. Jeg blev rystet fordi jeg blev flov over min “ja hat” jeg blev flov over at føle det var en fin løsning – og at handlingsplanen var lige som den skulle være.

Pludselig fik jeg følelsen af at jeg satte barren for mine døtres uddannelse og fremtid, MEGA LAVT! Pludselig fik jeg de her indtryk af vrede forældre som ville have mere handling. De krævede svar fra lærere som har været sammen med vores børn i 3 uger. De nye lærere (som jeg har optur over er garvede – men nytænkende i deres måde at lære fra sig på!) skulle stå til ansvar for hele sidste år – som de havde intet at gøre med. Og her står de med en livlig klasse – hvor de har taget aktion efter 3 uger. Hvilket er mere end vi så hele første år til sammen.

Jeg er glad for forældre gruppen – og selvom jeg måske ikke altid er enig (that’s life) i deres måde at se tingene på, så er vi en stærk gruppe. Der er god stemning og folk er seje. Men de her møder gør mig altid mega usikker. De her møder gør at jeg går hjem lettere rystet. Mest af alt fordi der igår var en skygge af negativitet (måske i nogens bog realitet) på baggrund af noget som – i min bog – endeligt var en stille løsning. En kæmpe sejr at der endeligt sker noget!

Jeg sidder idag på toget og mit hjerte banker lige lidt mere som jeg skriver det her. Det er vildt at sådan et møde kan få min usikkerhed som far (der ikke er uddannet lærer eller pædagog – men arbejder i fashion) kommer så voldsom frem. Sætter jeg barren for lavt for mine døtre. Er godt nok, godt nok?

TAK fordi du læser med 🙂

A

FØLG EVT OGSÅ MED PÅ FACEBOOK INSTAGRAM / SNAPPEN SOM: FARTILFIREPIGER

LORTEFAR VERSION 3835282016392

image

Jeg har fra starten af min rejse på både instagram og nu også herinde valgt at være ærlig. Sådan helt ærlig. Når det går godt så går det godt, og når det som her til aften kørte af sporet som forælder så vil jeg også dele det. FUCK jeg har været en lorte råbe abe sure far her til sidst. Med trætte børn som bare havde brug for et kram og mig der hele tiden gjorde det forkerte. Og modsatte. En aftensmad som egentligt gik godt – nuvel måske brændte maden lidt på. Rod i hele stuen blev ryddet op og vi fik gjort klar til nattøj og tandbørstning. Og midt i det hele så jeg som en out of body experience at jeg blev råbe kommandant far ” kom så med nu” ” hold nu op” ” hør nu hvad der blir sagt”. Den fik ikke for lidt. Ava som bund ulykkelig sagde at hun hellere ville have mor her (min elskede hustru var ude og spise og hygge – absolut fortjent!) og for at være ærlig ville jeg også have mor var her! De store kom i seng – hyl og skrål “lortefar” blev råbt med en næsten smækket dør. De små gik med ovenpå og vi fik puttet dem med fin stemning og smil og kram og “jeg elsker dig”. Jeg satte mig på trappen ned mod stuen og de store pigers værelse. Jeg kunne simpelthen ikke lukke dagen sådan her. Jeg bliver så stolt engang imellem. Og det er MEGA dumt – absolut DUMT! Nå men jeg gik ind til tøserne og jeg snakkede med dem krammede dem og huskede dem på at selvom man blev uvenner så blev man gode venner igen, og at jeg stadig elsker dem selvom jeg er sur på dem. ÅRH hvorfor kommer jeg derud? Hvorfor kan jeg ikke bare have overskuddet altid? Hvorfor er det ALTID når jeg er alene. Og hvorfor skulle der lige være tømmermænd inde over også? SHIT en lorte aften. SHIT en lortefar…

    Newer posts