JULEHYGGEMORGEN I SENGEN...

SANDHEDEN ER…

image

JEG VED DET GODT…

Jeg er tit enormt positiv. Enormt smilende. Enormt OPTURS JAHAT agtig. Det ved jeg godt… Sandheden er den at julen aldrig er nem, og at jeg sidder med et kæmpe savn af mine afdøde forældre. Jeg har et tomrum, selvom det lyder kynisk at skrive det sådan. For hvordan kan man have et tomrum, med så dejlig en omgang døtre, og den dejligste hustru? Hvordan kan tomrummet føles så altopslugende, og fylde mere nogle dage? Især i disse dage. Jeg har valgt fra dag 1 at være ærlig. At skrive tingene som de er, så her er sandheden lige nu. Jeg er pisse ked af det. Jeg savner mine forældre MEGA meget i denne måned hvor jeg fik taget den sidste forælder fra mig. Denne måned som er magisk med sine unger, og TUNG OG SORT samtidig..

JEG VED DET GODT…

Ingen af mine forældre ville ønske at tomrummet fik mere plads, eller tog mere fokus. Men realiteten er at når jeg mindst venter det, så bliver sparket kodylt i røven af smerten og savnet. Jeg får det ondeste WakeUp Call. Den ledeste realitet lige i smasken. Midt i den magiske juletid. Midt i juleglæden, og døtrene som danser af glæde! Jeg synes det kan være svært at lukke de følelser ned. Faktisk ønsker jeg ikke at lukke de følelser ned overhovedet. Jeg vil mærke savnet engang imellem. Jeg vil føle! Det falder bare aldrig skide godt sammen dog. Jeg savner dem uhørt meget. Og jeg er pisse ked af det.

JEG VED DET GODT…

Imorgen d 24/12 kan det hele være bedre. Imorgen kan tomrummet være forvist til hjørnet, fordi julen er her. En “SKÅL” ved julebordet, for dem som ikke er her mere, skåles med et smil (og en tåre). En tanke sendes afsted, nogle gange surt over at de går glip af julen med deres børnebørn. Og derefter surt over at jeg ikke oplever DEM med MINE børn!

SANDHEDEN ER…

At jeg er ked af det, og savner… Imorgen skal nok blive en bedre dag…

   

9 kommentarer

  • Kristina

    ❤️ til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Du rammer fuldstændig hvordan jeg har haft det de seneste par dage! Et år hvor mine tvillinger på 4 år virkelig forstår julen og hvor julestemningen ellers har indfundet sig – men det er også femte gang jeg holder jul som forældreløs efter mine forældre døde med tre års mellemrum og jeg kun var 30 år – og er du gal hvor jeg bare savner af hele mit hjerte i disse dage…
    Jeg satser også på en bedre dag imorgen – men idag har også været hård og lidt mørk…
    Glædelig jul til dig og dine – håber også dagen imorgen bliver god ❤️🎅🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise C.

    Jeg ved præcis hvordan du har det. Min far døde i april 2016, eda jev var høj gravid med hans første barnebarn. Han nåede aldrig at

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi kjeldgaard

    Kære Allan.
    Først vil jeg gerne sende dig et kæmpe stort kram!!! Det fortjener du. Og dernæst vil jeg sige, at det er rigtig fint du tillader dig at mærke sorgen og savnet. Det vil altid være der, og ved at give lov til at mærke , bliver det en sund måde at reagerer på. Hvis man IKKE får lov til at mærke og være i sorgen og savnet, så bliver det pludselig en syg måde og man reagerer enten uhensigtsmæssig eller bliver fysisk syg selv. Alle der har mistet en ( forælder) ved præcis hvad du mener, når du skriver om din sorg og savnet. Og det er lige præcis som det skal være. I morgen ser alting bedre ud og savnet fylder knap så meget.

    Jeg savner stadig min mor efter snart 21 år. Jeg savner hende i julen, til mærkedage , i tirsdags da jeg blev
    Mormor til en lille lækker dreng, nev det i hjertekulen , fordi jeg så gerne ville have haft hende ved siden af. Hun skulle have været en stolt oldemor.

    Sådan går det op og ned…. til dagligt lever jeg fint med savnet. Men indimellem bliver jeg også ked af det, når jeg mindst venter det. Eks vis , så jeg min veninde komme ud fra en cafe sammen med hendes mor. Avs det sved….. jeg ville give næsten hvad som helst for en enkelt cafe tur mere med min mor….

    Jeg synes vi skal have lov til at være stille, at være kede af det, at savne,mindes og egenligt også have lov til at være en lille smule misundelig på dem, der stadig har deres forælder endnu. Det vidner om- synes jeg , at vi/ du har følelser og kærlighed til dem vi har mistet.

    Det betyder jo ikke, at dine børn og kone ikke betyder noget for dig. Selvom vi elsker vores egen lille selvskabe familie, er det helt ok at give sig selv lov til at fælde en tåre, at savne og mindes når man overvældes – især i højtiden.

    Dine børn vil senere forstå det, og så længe man fortæller hvorfor man lige er lidt tavs og eftertænksom ( og lidt grådlabil) så vil selv meget små børn kunne forstå, at det ikke er noget “farligt” far eller mor er ked af.

    Jeg ønsker dig og din pigeklan en rigtig glædelig jul samt et sundt og lykkebringende nytår . Må I få en vidunderlig juleaften som kun kan blive magisk , med alle de småpiger du har fået.

    Mange kærlige hilsner
    Heidi

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Så flot skrevet.

    Sidder altid selv med den savn. For hvor ville det være skønt at se ens far med ens skønne børn især nu hvor det er jul og alt er så hyggeligt, dejligt og sjovt.
    Ved at han ville have elsket at se børne vokse op hvilket kun gør savnet større.
    Men vi taler tit om morfar og håber at børne på den måde lærer ham bare lidt at kende.
    Glædelig jul til jer!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Kathrine

    Ligger i min seng og mærker lillesøster sparke i maven, manden snorke, og jegkan høre bedstefar og vores ældste lege i stuen. De sendte mig i seng igen, så de bare kunne være de to.

    Følte mig allerede heldig inden jeg læste dit indlæg, nu slår det mig, at velsignet nok er mere rammende.

    Tak for dit mod til at sætte ord på alt det svære, jeg tror jeg har skrevet det til dig før, men det er der brug for i en tid, som den vi lever i.
    Jeg håber, I får en helt fantastisk jul, hvor sorgen får plads, uden at overskygge. For det fortæller noget om, hvor fantastiske din mor og far har været.

    Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Og lige præcis den følelse kender jeg så godt – desværre, men blot for at sige du er ikke alene. Mistede min far som 19-årog og min mor som 26-årig. Nu er jeg 36 og jeg lever med savnet, lever med at mine 2 børn aldrig får deres mormor og morfar at se, og at mine forældre aldrig bliver en del af mine børns liv, men jeg ved at de ville have elsket vores børn, men stadigvæk…. 😢Og særligt i julen kommer minderne frem 😔
    Ønsker dig en fortryllende jul med nærvær med familien og tanker til dem som ikke er her mere ❤️🌟❤️🌟

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    ❤️ Julen er svær, fordi man jo helst vil være sammen med alle dem man har kær, og man bliver mindet ekstra meget på, at det ikke er alle man har kær som er her mere. ❤️ Tanker til dig og rigtig dejlig jul Allan

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Kathrine

    Hej
    Har sådan gået og tænkt over dit indlæg, og er nødt til at kommentere igen (ikke at du behøver at offentliggøre det eller svare).

    Men jeg har selv været så heldig at have alle bedsteforældre til jeg var oppe i 20’erne. Men min farmor og farfar var i mange år meget syge. Så jeg lærte aldrig rigtig at kende dem som mennesker, kun som bedsteforældre, ved ikke, om det giver mening?

    min far er ikke så god til at snakke om dem, og selv som voksen mangler jeg faktisk, at kunne spejle mig i dem. Jeg ligner ikke så meget personlighedsmæssigt mine andre bedsteforældre, og jeg spekulerer tit på, hvor noget af det, der gør mig til mig kommer fra. Når der så en gang imellem kommer en historie om dem, så kan jeg tænke “nåh… det er der jeg har det fra”. Så jeg håber, at du giver dine døtre den gave det er at kunne genkende sig selv i sine bedsteforældre, også selvom de ikke er her længere. For det betyder utrolig meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

JULEHYGGEMORGEN I SENGEN...